SøgningIntroduktionBaggrundTjeklisteSamlingerRedaktionskomitéStatistik
Dansk English 
Thanatus striatus  C. L. Koch, 1845
≤ 1900   1901-1979   1980-2005   2006 ≤
Beskrivelse: Den mindste Thanatus art i Europa. Forkrop med et lyst midterbånd delt på midten af mørk midtstribe. På hver side af midterbåndet ses mørkere sidebånd. Båndene er delvist sløret af hvide hår. Bagkrop lysebrun med langt hjertemærke, flankeret af mørke bølgede linier på hver side der konvergerer mod spindevorterne. Bagkrop med spredte, ret lange opstigende mørke hår. Benene gulbrune med meget fine mørke pletter, tiltrykte hvidgule hår og lange torne. På afstand virker benene ensfarvede. Hannen mørkere og mindre end hunnen, og med mere udflydende farvetegninger. Størrelse: Hun 4-5 mm; han 3-4 mm.

Slægt: Thanatus C. L. Koch, 1837. Slægtsbeskrivelse: Arterne i denne slægt har en aflang oval bagkrop med tydeligt hjertemærke. Bagkroppen er ikke tydeligt affladiget som de øvrige krabbe- og løbekrabbeedderkopper. Benstillingen er ikke tydelig laterigrad, dvs. drejet fremad så leddene bøjer i plan med kroppen som hos mange af de øvrige krabbe- og løbekrabbeedderkopper. Derfor kan de godt minde lidt om jagtedderkopper, men afviger ved at øjnene størrelsesmæssigt er ret ens og har en anderledes placering. Thanatus afviger fra Philodromus ved at benpar IV er længst, og ved at den bagerste øjenrække er stærkt tilbagebøjet. Den forreste øjenrække er ret kort. Øjnene i den bagerste række sidder med nogenlunde ens afstand. Forkrop og bagkrop uden mørk midtstribe som hos Tibellus.

Familie: Philodromidae Thorell, 1870 (Løbekrabbeedderkopper). Familiekarakteristik: Løbekrabbeedderkopperne hårbørster ved kløerne består af hår der er tykkest over midten (spatulate hår), og har hæftehår (scopulae) på tarsi I og II. I Bagkroppens form varierer fra langstrakt oval til rund oval, hvor længden kun er en anelse længere end bred, og bredden størst bag midten ligesom hos mange arter af krabbeedderkopperne.
Juvenil
Juvenile
Han
Hun
Hun
Han
Han
Han
Hun
Hun
Hun
Hun
×
Detaljer
UTM
Klik på kortet for at forstørre - dobbeltklik for at formindske
Danmarks Edderkopper - artsregister A til Z