SøgningIntroduktionBaggrundTjeklisteSamlingerRedaktionskomitéStatistik
Dansk English 
Sitticus pubescens  (Thorell, 1856)
≤ 1900   1901-1979   1980-2005   2006 ≤
Beskrivelse: Det er en relativ lille art som alene på størrelsen kan adskilles fra slægtens to øvrige arter, selvom den udseendemæssigt ligner. Arten er dog en anelse blegere. Størrelse: Hun 6-8 mm; han 5-7 mm.

Slægt: Sitticus Simon, 1901. Slægtsbeskrivelse: Kompakte springedderkopper i mørkebrune eller gråsorte farver. Karakteristisk for slægten er én til to par lyse pletter på bagkroppen dannet af hvide hår. Hos nogle arter, f. eks. S. caricis, kan pletterne dog være svære at skelne. Benpar IV noget forlængede, med tibia IV omtrent dobbelt så lang som tibia III.

Familie: Salticidae Blackwall, 1841 (Springedderkopper). Familiekarakteristik: Kortbenede, små til mellemstore edderkopper, som især kendes på de meget karakteristiske øjne, som sidder i tre rækker. Den forreste øjenrække er placeret på et næsten lodret ansigt, med meget store midterøjne og to noget mindre sideøjne, der som regel er placeret skråt ovenfor. Den midterste øjenrække sidder på oversiden og består af to meget små, undertiden næsten rudimentære øjne. Den tredje øjenrække sidder ca. halvvejs tilbage på rygskjoldet, og består af mellemstore øjne. De store forreste midterøjne er højt udviklede og har skarpt syn, som udnyttes til byttefangst, orientering, parringsadfærd og flugt.
Hun
Hun
Hun
Hun
Hun
Hun
Hun
×
Detaljer
UTM
Klik på kortet for at forstørre - dobbeltklik for at formindske
Danmarks Edderkopper - artsregister A til Z