SøgningIntroduktionBaggrundTjeklisteSamlingerRedaktionskomitéStatistik
Dansk English 
Evarcha falcata  (Clerck, 1757) (Broget springedderkop)
≤ 1900   1901-1979   1980-2005   2006 ≤
Beskrivelse: Hunnens forkrop er mørkebrun med sort, skinnende hoved. Rygskjoldet beklædt med brune hår. Bagkroppen er ensfarvet rødbrun eller gråbrun, sommetider med nogle få sorte pletter langs siderne. Hannen i udseende broget. Forkrop mørkebrun-sort, beklædt med brune hår i hovedregionen, siderne med brede hvide eller lysebrune bånd som er forbundet via et tværbånd over forreste øjenrække. Bagkrop rødbrun med sorte bånd ved kanterne og med med smalt hvidt bånd som omkranser bladtegningen (folium). Femora I fortykket og sorte. Størrelse: Hun 6-8 mm; han 5 mm.

Slægt: Evarcha Simon, 1902. Slægtsbeskrivelse: Mellemstore, kraftigt byggede edderkopper med generelt stor forskel på kønnenes udseende. Slægtens arter er også meget forskellige i udseende, især hannerne. I modsætning til slægterne Sitticus, Euophrys, og andre lignende slægter, er den samlede længde af patella og tibia på benpar IV omtrent den samme som for benpar III.

Familie: Salticidae Blackwall, 1841 (Springedderkopper). Familiekarakteristik: Kortbenede, små til mellemstore edderkopper, som især kendes på de meget karakteristiske øjne, som sidder i tre rækker. Den forreste øjenrække er placeret på et næsten lodret ansigt, med meget store midterøjne og to noget mindre sideøjne, der som regel er placeret skråt ovenfor. Den midterste øjenrække sidder på oversiden og består af to meget små, undertiden næsten rudimentære øjne. Den tredje øjenrække sidder ca. halvvejs tilbage på rygskjoldet, og består af mellemstore øjne. De store forreste midterøjne er højt udviklede og har skarpt syn, som udnyttes til byttefangst, orientering, parringsadfærd og flugt.
Han
Hun
Han
Han
Han
Hun
Hun
Hun
×
Detaljer
UTM
Klik på kortet for at forstørre - dobbeltklik for at formindske
Danmarks Edderkopper - artsregister A til Z