SøgningIntroduktionBaggrundTjeklisteSamlingerRedaktionskomitéStatistik
Dansk English 
Coriarachne depressa  (C. L. Koch, 1837)
≤ 1900   1901-1979   1980-2005   2006 ≤
Beskrivelse: Han og hun meget ens i udseende, med en brun grundfarve. Hannen er dog mørkere end hunnen. Bagkroppen har hos begge køn nogle meget karakteristiske hvide rynker som bøjer ind mod midten af ryggen. Bagkroppen er kun lidt bredere end forkroppen. Området hvorpå øjnene sidder er lysebrun, i tydelig kontrast til den mørke forkrop. Størrelse: Hun 4-5 mm; han 4-5 mm.

Slægt: Coriarachne Thorell, 1870. Slægtsbeskrivelse: Arterne i denne slægt har for- og bagkrop ekstremt affladiget. Rygskjoldet med v-formet fure som udgår fra fovea, og som afgrænser hovedet fra resten af forkroppen. Den forreste øjenrække er ret eller svagt tilbagebøjet.

Familie: Thomisidae Sundevall, 1833 (Krabbeedderkopper). Familiekarakteristik: Medlemmerne af denne famile har en meget karakteristisk kropsbygning. Forkrop og bagkrop er brede og affladigede. Det første og andet benpar er tydeligt længere og kraftigere end de to bagerste, og benstillingen er laterigrad, dvs. drejet fremad så leddene bøjer i plan med kroppen. Bevægelserne er langsomme, og ofte sidelæns, hvilket giver en krabbelignende gangart. De fleste arter har to laterale bånd på forkroppen, som undertiden når helt ud til kanten. De midterste øjne er de mindste, de laterale sidder på små udvækster (tubercler), og de bagerste laterale vender i en retning skråt bagud. Bagkroppen er typisk bredest bagtil. Chelicererne er små, tilpasset til hurtig aflivning af byttedyr ved bid i hoved eller nakke.
Juvenil
Subadult han
Hun
×
Detaljer
UTM
Klik på kortet for at forstørre - dobbeltklik for at formindske
Danmarks Edderkopper - artsregister A til Z