SøgningIntroduktionBaggrundTjeklisteSamlingerRedaktionskomitéStatistik
Dansk English 
Clubiona subtilis  L. Koch, 1867
≤ 1900   1901-1979   1980-2005   2006 ≤
Beskrivelse: En ret lille art med iøjnefaldende mørkere forkrop. Bagkrop gulbrun med mørkere hjertemærke, nogle gange kontrasterende rødbrunt, andre gange kun svagt mørkere end resten af bagkroppen. Størrelse: Hun 3-4.5 mm; han 2.5-3 mm.

Slægt: Clubiona Latreille, 1804. Slægtsbeskrivelse: Kompakte, små til mellemstore edderkopper med oval forkrop og let fremspringende hoved. Øjenene sidder i to rækker, den bagerste række er bred med alle øjne runde. Det kan godt virke som om der er seks øjne i den forreste række, da begge rækkers laterale øjne er ret tæt på hinanden. Arterne er sparsomt behårede, og for det meste med ensfarvede bagkroppe i gule, orange eller brune farver, sommetider med mørkere hjertemærke. Ganske få arter har et karakteristisk sildebensmønster længere tilbage på bagkroppen. Spinder sækformede retræter, der kan være åbne i begge ender eller lukkede, og som anlægges i sammenrullede løvblade, sammenbøjede græsblade, eller bag bark og under objekter på jorden. Sækspinderne er nataktive, og opholder sig om dagen i retræterne, som også benyttes til hudskifte, parring, æglægning og overvintring. De benytter ikke fangspind. Nogle arter er vanskelige, at adskille uden brug af stereolup.

Familie: Clubionidae Wagner, 1887 (Sækspindere). Familiekarakteristik: Arterne i familien har en overfladisk lighed med nogle af arterne i Gnaphosidae, men de mangler de cylindriske spindevorter, og har de bagerste midterøjne cirkulære. Kroppen bæres tæt ved overfladen på moderat lange, stærke ben.
Han
Hun
Hun
Hun
Hun
Hun
Hun
Han
Han
Han
Han
Han
×
Detaljer
UTM
Klik på kortet for at forstørre - dobbeltklik for at formindske
Danmarks Edderkopper - artsregister A til Z