SøgningIntroduktionBaggrundTjeklisteSamlingerRedaktionskomitéStatistik
Dansk English 
Arctosa leopardus  (Sundevall, 1833) (Leopardedderkop)
≤ 1900   1901-1979   1980-2005   2006 ≤
Beskrivelse: Forkrop mørkebrun, noget skinnende og uens beklædt med gyldne hår, tættest i fovea regionen. Lyse laterale bånd dannet af hvide hår ses hos nogle individer. Bagkrop mørkebrun med gulbrunt, ret langstrakt og smalt hjertemærke. Øvrige områder af bagkroppen utydeligt spættet med gyldne og grå hår og med mørkebrune pletter hvor hårbeklædningen er tynd. Ben brune med sorte ringtegninger. Han og hun er meget ens i udseende. Størrelse: Hun 8-9.5 mm; han 6-7 mm.

Slægt: Arctosa C. L. Koch, 1847. (Graveedderkopper). Slægtsbeskrivelse: Slægten består af mellemstore til store arter som er karakteriseret ved at rygskjoldet er ret fladt, uden midtstribe og med blikket påfaldende opadrettet. Arterne mangler generelt længdestriber, og er velcamouflerede i forhold til det substrat de færdes på. Ben typisk med veludviklede ringtegninger eller pletmønstre. Hanner og hunner ret ens i udseende. Edderkopperne i denne slægt graver retræter i sand, detritus, mos eller under sten men ses dog ofte løbende omkring.

Familie: Lycosidae Sundevall, 1833 (Jagtedderkopper). Familiekarakteristik: Øjnene sidder i tre rækker og er meget karakteristiske for familien. Forreste række består af fire små øjne i en ret eller svagt krummet række, anden række består af to meget store øjne, som altid sidder på det lodrette ansigt, og tredje række af to mellemstore øjne placeret i hver side af hovedet, som har mere eller mindre lodrette sider.
Hunner
Hun
Hun
Hun, bagkropstegninger
Hun
×
Detaljer
UTM
Klik på kortet for at forstørre - dobbeltklik for at formindske
Danmarks Edderkopper - artsregister A til Z