SøgningIntroduktionBaggrundTjeklisteSamlingerRedaktionskomitéStatistik
Dansk English 
Alopecosa inquilina  (Clerck, 1757) (Stor kæmpejæger)
≤ 1900   1901-1979   1980-2005   2006 ≤
Beskrivelse: Den største danske Alopecosa art med karakteristiske, kontrastrige tegninger på oversiden, som gør arten let at feltbestemme. Undersiden af forkroppen (coxa, sternum, labium og maxilla) er mørkebrun til sort, mens bagkroppens underside er mat sodsort. Hunnens rygskjold med bredt lyst midterbånd som udvider sig forrest og dækker hele hovedregionen. Bagerst på forkroppen ses to mørke felter som modsvares af to mørke, nyreformede felter forrest på bagkroppen. Bagkrop i øvrigt med med svage sildebenstegninger. Lidt tilbage på bagkroppen ved den første sildebentegning ses endnu et par mørke pletter. Hannen slankere end hunnen, og med mere kontrastrige tegninger. Tibia I er ikke tydeligt mørkere end øvrige led, ej heller opsvulmet eller tæthåret med lange sorte hår som hos andre Alopecosa hanner. Størrelse: Hun 14-15 mm; han 10-12 mm.

Slægt: Alopecosa Simon, 1885. (Kæmpejægere). Slægtsbeskrivelse: Alopecosa er næst efter Pardosa den artsrigeste slægt i Lycosidae. Det er mellemstore til store edderkopper med tydeligt midterbånd på forkroppen, der er bredere end øjengruppen. Benene er kraftige og nogle arters hanner har opsvulmede forbenstibia. Bagkrop med tydeligt hjertemærke. Arterne kan deles i to grupper afhængig af om bugsiden er lys eller sort. Det er slægtens største medlemmer der har sort bugside, blandt de danske arter drejer det sig om A. inquilina og A. fabrilis. Hunnerne graver en underjordisk retræte, hvor de vogter deres ægsæk.

Familie: Lycosidae Sundevall, 1833 (Jagtedderkopper). Familiekarakteristik: Øjnene sidder i tre rækker og er meget karakteristiske for familien. Forreste række består af fire små øjne i en ret eller svagt krummet række, anden række består af to meget store øjne, som altid sidder på det lodrette ansigt, og tredje række af to mellemstore øjne placeret i hver side af hovedet, som har mere eller mindre lodrette sider.
Han
Hun
Hun. Karakteristisk sodsort underside
Forkrop af hun
Hun
Hun
Hun
Hun
Hun
Hun
Hun
×
Detaljer
UTM
Klik på kortet for at forstørre - dobbeltklik for at formindske
Danmarks Edderkopper - artsregister A til Z